Leropgave

Så gik jeg igang med leret. I starten var det lidt våd og jeg kunne ikke arbejde med det uden at det klistrede på bordet. Men efter lidt tid gik det ret godt og jeg kunne går i gang. Sidste gang jeg har arbejdet med ler har været i 4. klasse så der gik et stykke tid;) Det kunne også være mit udfordringsprojekt, da ler ikke er noget, jeg ubetinget ville arbejde med. Jeg havde ikke en ide om, hvad man kunne fremstille med ler. Men så kom jeg i tanke om min " haveorm" som jeg engang har købt på en udstilling og som jeg meget godt kan lide. Det kunne jo ikke være så svært at starte med.

Memory

På jagt i skoven

Jeg har valgt at fremstille et memory ( huskespil ) som er lavet af materialer, som findes i naturen. Denne aktivitet er til 6- 10 børn fra 1. klasse. 

Målet ved denne aktivitet er, at børnene får mulighed for at lære naturen at kende. Børnene lærer, hvordan planterne, træer og dyrene, som man møder på vejen gennem skoven hedder. Det er en god måde, for læring. Børnene for muligheden, for selv at lede efter planterne, som de gerne ville arbejde med. Ideen er, at når de så senere leger med huskespillet, genkender planterne og er i stand til at huske nogle af navnene. Ud over det er sådan en aktivitet en mulighed for at styrke deres sociale kompetencer og deres selvværd. Børnene har mulighed for at være sammen og kigge på hinanden. 

Man starter med at lede efter alt det, man synes er spændende, og hvad man kunne forstille sig at have i sit huskespil. 

Nu bliver bladene presset i en bog. Det er vigtigt, at de er tørt når man arbejder videre med dem. I den næste uge vil jeg klippe pladene for spillet ud og derefter bliver bladene, grene, fjerene og alt andet lamineret på pladene. 

Det er også spændende for børnene at afvente og bagefter at kigge på, hvordan tingene har forandret sig når de er tørt. 

Efter en uge, gik jeg i gang med at fremstille mit huskespil. Bladene var presset og nu skulle de komme på pap- pladene. Efter det laminerede jeg pladerne - og færdig var huskespillet. Især når man vil lave det med småbørn, skulle man tage store pap- plader. Der er nemmere at holde dem i hånden og lege med dem. På bagsiden kan man skrive navnene af bladerne, planterne osv. Jeg synes det er en dejlig måde for børnene at lære naturen at kende. 

Bjørn Todsson beskriver i bogen " Perspektiv på friluftslivets pædagogik" de kvaliteter, som friluftslivet i sig selv rummer. Jeg syntes, den sætning med sammenhængende erkendelse og forståelse passede fint i forhold til huskespillet:

" Sammenhængende erkendelse og forståelse- evne til læring og indsigt ud fra egne oplevelser. Friluftsliv som induktiv læringsvej og som grundlag for en personlig internaliseret forståelse. Mulighed for at åbne for andre erkendelsesveje end de ensrettede teoretisk abstrakte. Åbne forbindelser mellem det sanselige liv og intellektuel tilegnelse. Læring gennem oplevelse og erfaring". 

Med denne aktivitet har børnene både mulighed for egne oplevelser og udvikling for læring. For nogle børn indebærer det måske også mulighed for førstehåndsoplevelser. Da fremstilling af huskespillet indeholder flere arbejdsskridt er børnene aktiv med ind i processen. 

Udfordringsopgave

I mit udfordringsopgave vil jeg gerne arbejde med glas. Min forstilling er, at jeg graverer et glas. Det lyder nemt- men hvordan går det?

1. For det første skal jeg finde et passende glas jeg gerne vil arbejde med
2. Så skal jeg har en ide om, hvad for et billede, mønster eller design skal på glasoverfladen. Jeg har tænkt, at jeg taper mønstret bag glasoverfladen- så kan jeg se mønstret gennem glasset.
3. Glasset skal være støv og snavs- fri. Så førre jeg går i gang er det vigtigt, at jeg rengør glasset.
4. Sikre mit arbejdsplads. Hvor vil jeg arbejde- hvordan sikrer jeg glasset?
5. Jeg har lånt et værktøj, det ser ud som en lille boremaskine men det er kun for at arbejde med glass. Inden jeg går i gang vil jeg først prøve hvordan det fungerer.
6. Vigtigt er, inden man går i gang at sørge for, at jeg har beskyttelsesudstyr på- det vil sige noget, der dækker mine øjne. næse og mund. Mine æjne bliver dækket af min brille og for næse og mund har jeg købt en mundbeskyttelse
7. Nu kan jeg går i gang ;)

Æbleringe - naturens spisekammer

Efteråret nærmer sig dermed begynder "æbletiden". Jeg elsker det at spise de æbler, vi har i vores have. Man kan lave så mange ting med æbler og jeg er nu begyndt med at lave æbleringe.
Først tog jeg dem, som allerede var faldt af. Så skræler man æblerne og fjerner kernehusene med en kernehusudstikker. Bagefter skær man frugten i ca 3/4 cm tykke skiver og lægger dem i vand med citronsaft. Efter det har jeg lagt dem på bageplader . Så kommer pladene i ovnen hvor frugterne bliver tørt. Jeg har ladt dem eftertørre i ovnen. De smagte fantastisk.
For børn er det en spændende måde, at lære naturen og dermed også naturens mangfoldighed at kende. At plukke, eller sammle æblerne, at lære at skralle æblerne og skærer dem i stykker for at lave æbleringe, styrker både deres motorik og man vækker deres interesse for naturen. Børnene får mulighed for at bruge deres sanser, de må få lov til at udforske, eksperimentere og dermed giver man dem en positiv oplevelse og skaber rum for læring.

Museumsopgave

Et spændende besøg på friluftsmuseum i Molfsee. På den ca 40qm store terræn blev der opbygget 60 forskellige historiske bondehuse, lader og værksteder. Man kan ud over det se på en vindmølle, brønd- bi og duehus. Alle objekter er udstyret med det tilsvarende inbo og redskaber, så man som gæst få et omfattende indtryk af økonomien og livet i de gamle dage.
I værkstederne arbejder håndværkere, som viser hvordan man for eksempel har bagt brød eller arbejdet med træ.

Man kan også se fantastiske forskellige bonde- og urtehaver, med masser af blomster, frugter og forskellige slags urter. Dermed få man som museumsbesøger  et indblik i, hvordan menneskerne i de gamle dage har brugt deres haver.

Dyr, som tidligere blev holdt på gårdene møder man på vejen gennem anlægget.

I  flere bygninger kan man se på forskellige udstillinger som for eksempel:

- Et legetøjshus med gamle dukker og flere slags af dukkehuse, historiske bamser, købmandshus og meget mere.

- Gammel og ung. Udstillingen går ud på, hvem er gammel- hvem er ung? Forestillingerne af hevm er gammel og hvem er ung har i løbet at tiden forandret sig. Dermed har også livet og hverdagen af gamle mennesker forandret sig. I udstillingen kan man se billeder, objekter, og personlige erfaringer i form af båndoptagelser.

Den pædagogiske linje museet arbejder med, er at speciel børnene får mulighed for, gennem forskellige aktiviteter og dermed læring, at lære hverdagen i gamle dage at kende. Mange ting, for eksempel gammelt legetøj må gerne blive undersøgt og selvføgelig også afprøves. Eller de kan se, hvordan der blev bagt brød i de gamle dage. Det er en god måde for aktiv læring.

Hele udstillingen henvender sig til familier, skoleklasser og handicappede. Man bliver inviteret i, at få et indblik i et helt andet liv med alle de ting, der hørte dertil. Man åbner døren og er i en helt anden verden.

Man starter rundgangen og så kan børnene allerede prøve, hvordan det er at lege med gammelt legetøj. Det fortsætter hele vejen gennem museet. På skiltene, som står foran husene, bliver der forklaret, hvad huset skal præsentere. Så har man selv mulighed at vælge, om det er noget, man gerne vil se eller om man fortsætter til det næste hus. Da husene ikke ligger tæt ved hinanden, er der nogle gange en lang vej til det næste udstillingshus. Men der har man også mulighed for at vælge, om man gerne vil køre med museumsbanen. Ud over det er der en masse tilbud til børnene (Museumsralley, rundtur med opgaver som indeholder forskellige temaer, de kan afprøve at lave mad som folk har spist i gamle dage, børnene bliver inviteret i at sidde i en skoleklasse og blive undervist i et gammelt fag og meget mere).

Vi har lagt mærke til, at museet også tager hensyn til alle  handicappede.  Men da vejene hen til de enkelte huse nogle gange er ret langt og besværligt er man afhængig af hjælp. Det fortsætter hele vejen gennem udstillingen. Konkluderende kan vi sige, museet tager hensyn til handicappede, men at vi ikke ville anbefale et besøg i dette museum for kropslig handicappede.

Inspiration

Speciel tre ting har inspireret mig i museet.

Det første har været alle de forskellige bonde- og urtehaver. Hvordan de blev planlagt og opbygget og hvad for en idé der stod bag. Jeg blev fanget af de forskellige blomster, og hvorfor man plantede forskellige slags blomster sammen. Jeg tog idéen med hjem, at prøve at planlægge sådan en bondehave i vores have.

Det næste, hvad jeg syntes har været meget spændende var apoteket. Den gamle indretning med inventaret. Desværre måtte man ikke går ind. Man kunne godt forestille sig, at folk har købt deres medicin og urter der. Foran apoteket kunne man se forskellige lægeurter, hvor apotekeren har fremstillet alle sine produkter. I gamle dage var det et håndverk, fordi alt hvad man kunne købe i apoteket  blev fremstillet per hånd med forskellige slags af hjælpemidler. Det er så den næste inspiration jeg tog med hjem- at udvide vores urtehave. Man kan lave så mange ting med urter- også i dag.

Det sidste har været det gamle legetøj. Det udvider jeg i mit praktiske forløb.

Legetøj i gamle dage- legetøj idag

Jeg har valgt at beskæftige mig med emnet “ Legetøj i gamle dage- legtøj idag”. I museet er der en stor udstilling med legetøj fra 1850. Jeg synes, at det er meget spændende at se, hvordan legetøjet har forandret sig gennem årene. Jeg har en søn, som lige er blevet et år gammel og man bliver simpelthen overfyldt med legetøj. Når man kommer ind i en legetøjsforretning, kan det godt være at man kommer ud uden at har købt noget. Det er fordi, idag er der ikke noget hvad man ikke kan købe. Jeg synes, man kan kalde det et overvældende tilbud. Det meste af legetøjet bliver fremstillet af plastik- og når man vil købe trælegetøj så er det for det meste rigtig dyrt.

Siden 1850 har der forandret sig en masse. Børn har altid leget, men måden de leger på, og legetøjet de leger med, har ændret sig gennem tiderne. I gamle dage var der en forskel om man kom fra fattige eller velhavende kår. Dermed har der også været en stor forskel i legetøjet.  Børnene legede sammen på gaden, med ting de fandt derude. Derudover blev de inspireret til nye lege. Men selvføgelig havde de også decideret legetøj de legede med.

Vi har set en masse af forskellige dukker, en gammel jernbane som stadigvæk kører, værksteder, dukkestuer med indreting, dukketeater, flere dukkevogn og selvføgelig gammle bamser. Børnene i museet kunne også lege med nogle af de ting, som er udstillet. De bliver inviteret til, at lege på gaden med tingene.

“I 1800 tallet var der stor forskel på om man var født i byen eller på landet. Det afspejlede sig for

børnenes vedkommende især ved den daglige arbejdsbyrde. Udover skolegang, indgik børn på

landet på lige fod med de voksne i det daglige arbejde af gårdens drift. Men også i leg og legetøj var

der forskel på by og land. De lege børnene legede var ofte efterligninger af de voksnes arbejde.

Bybørn legede købmand eller torvehandel, børn på landet legede med hest og vogn. I byen var

købelegetøj, som byggeklodser og puslespil, blevet almindeligt. På landet lavede man sit legetøj

selv, eller brugte sin fantasi.”

Idag er der nogle gange svært, at får børnene til at bruge deres fantasi. De er så overfyldt med legetøj, eller er vandt til at sidde foran deres computer eller fjernsynet. Der har børnene ikke brug for at bruge deres fantasi, fordi de kender det ikke mere, at kede sig og derudover komme til at lege. Eller at børnene leger udenfor med ting de finder.

For at vise børnene, hvad børnene legede med i gamle dage vil jeg fremstille en bamse. For at planlægge projektet arbejder jeg med SMTTE- modellen ( bilag 1). SMTTE- modellen er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet “ tegn”, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede.

I forbindelse med mit projekt ser det sådan ud:

Sammenhæng:

- Der har ændret sig en masse siden 1900. Det er spændende at være en del af historien, og at lære noget af den tid

- Projektet skal vække børnenes interesse og skabe rum for at bruge deres fantasi

Målet er, at give børnene mulighed for at springe tilbage i tiden. I forbindelse med at fremstille noget, får de muligheden for at bruge deres sanser og at få en success oplevelse, når bamsen er færdig og de aktivt har været med i processen.

Tegn:

- Børnene bliver fanget af projektet

- De viser interesse, er motiveret og engageret

- De tager emnet op, og udvikler deres egne lege i forbindelse med hvordan børnene legede i gamle dage

Tiltag:

- For at starte projektet vil jeg finde litteratur som jeg kan læse sammen med børnene. Dermed få de en idé af, hvordan og med hvad børnene har leget i de gamle dage

- For at få en fornemmelse af, hvordan legetøjet så ud, tager jeg legetøj fra den tid med i børnehaven. Dermed får børnene mulighed for at sammenligne det med legetøjet i børnehaven. Udover det planlægger jeg sammen med børnene bamse- projektet.

- Sammen med børnene snakker vi om hvordan bamserne ser ud i dag, og hvordan de så ud i gamle dage. For at få en forestilling af hvordan de så ud, kigger vi i bøgerne og på billeder fra den tid

- Vi laver tegninger af, hvordan vores færdige bamse skal se ud

- Så går vi i gang med at sammle materiale og så starter vi med projektet “ bamseværksted”

Evaluering:

- gennem arbejdsprocessen sammen med børnene

- når vi er færdig med projektet, kan vi sidde sammen i en rundkreds og snakke over hvad der gik godt, og hvad man kan lave anderledes næste gang

- opsamling for mig selv eller i samarbejde med kollegaerne

- i form af skriftlig dokumentation- også en mulighed for opslagstavlen i børnehaven, så forældrene kan se, hvad børnene har været i gang med

Aktivitet:

Jeg gik i gang med at tegne et snitmønster til bamsen. Det lagde jeg på juten og tegnede området af. Så kunne jeg klippe det ud- jeg synes man kunne allerede se, at det lignede en bamse. Næste skridt var, at sy de to dele sammen.

I gamle dage blev sådan en bamse syet med hånden, men jeg kunne se, at materialet ikke ville holde til det, så derfor arbejdede jeg med min symaskine. Jeg har syet de to dele sammen, og bagefter kunne jeg vende bamsen.

Jeg havde læst, at bamserne i 1850 blev fyldt med strå. Derfor havde jeg købt noget og så blev bamsen fyldt med strå. Det var meget svært fordi juten rev op. Derfor var jeg nødt til at sy det sammen lidt mere stram. Til sidst lukkede jeg åbningen- det kunne jeg bare sy i hånden.

Nu var bamsen næsten færdig. Så manglede bamsen bare øjnene, næsen og munden. Øjnene har jeg syet fast - der fandt jeg to sorte knapper. Næsen og munden kunne jeg bare male, på fordi jeg kunne mærke, mere ville materialet ikke holde ud.

Til sidst fik  bamsen et halstørklæde på.

I forhold til den praktiske aktivitet kunne jeg mærke, at der er noget man ikke skulle lave med børnehavebørn. At arbejde med symaskinen kræver, at børnene på forhånd er bekendt med maskinen. Det er en opgave, man godt kan lave med skolebørn. Opgaven skal jo også indeholde en sucessoplevelse og det ville det måske ikke, når børnene ikke er i stand til, at sy i hånden og/eller med symaskinen.

Konklusion:

Jeg synes det har været en meget spændende opgave. Da jeg læste opgaven, kunne jeg ikke forestille mig, at jeg kunne blive inspireret af et besøg på et museum. Men heldigvis var det en rigtig spændende erfaring og dermed også en god mulighed for at udvide mine synsvinkler.

I forhold til emnet “ Legetøj i gamle dag- legetøj i dag” har jeg fået en anden viden og en masse af inspirationer som jeg godt kan forestille mig, at arbejde videre med. Måske er det også noget som jeg kan bruge i min sidste praktik.

Børnene har altid leget og måske er det noget, man kan planlægge og gennemføre i et projekt. At vise børnene, hvordan legetøjet har forandret sig, og hvor nemt det kan være at fremstille sit eget legetøj af materialer, der ikke er dyre, eller som man muligvis endda har liggende derhjemme. Man kan lave så meget af så lidt!

 Legetøjsudstillingen med masser af legetøj. Man kunne se gamle dukker, flere slags af dukkehuse, historiske bamser, et købmandshus og meget mere.

 Børnene blev inviteret til at prøve, hvordan børnene i den gamle tid havde leget. Det fortsætter hele vejen gennem museet.

Der var forskellige fantastiske bonde - og urtehaver, med masser af blomster, frugter og forskellige slags urter. Dermed fik vi som museumsbesøger et indblik i, hvordan menneskerne i de gmale dage har brugt deres haver. 

 En gammel vindmølle.

 En spisestue.

 Man kunne også besøge udstillingen " Gammel og ung". Her på billedet kan man se, hvordan det så ud i et hospital.

 Apoteket. En gamle indretning med inventaret Desværre måtte man ikke går ind. Foran apoteket kunne man se forskellige lægeurter, hvormed apotekeren har fremstillet alle sine produkter.

 Soveværelset. Sengene var meget mindre end de er det i dag.

 En skoleklasse.